Krumtappen 4, 1. sal,
Postboks 442, 2500 Valby
Telefon 39 16 78 00
E-mail: fg@fg.dk
CVR-nr. 64015028
Telefontid: Man-fre: 9-14
Anvend kontaktformularen nedenfor, når du vil sende fortrolige oplysninger til FG.
Når du benytter kontaktformularen, bliver dine oplysninger overført til FG i krypteret form.
Krumtappen 4, 1. sal,
Postboks 442, 2500 Valby
Telefon 39 16 78 00
E-mail: fg@fg.dk
CVR-nr. 64015028
Telefontid: Man-fre: 9-14
Hvis du oplyser din email, vil kvitteringer og meddelelser fra FG automatisk blive sendt til dig.
Hvis du oplyser dit tlf.nr., vil vi hurtigt kunne komme i kontakt med dig.
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på mail eller på telefon 39 16 78 00.
Fra
Til
Begrænset dækning, da FG ikke har modtaget helbredserklæring
Forsikring accepteret
Forsikring afslag
Forsikring afventer helbredsskema
Forsikring begrænset dækning
Forsikring udmeldt
Forsikring udmeldt, oprettet anden ungr.
Forsikring under behandling
Helbredsskema modtaget, mangler tilmelding
Oplysning om præmie
Skal rykkes for helbredsskema
Udfyld oplysninger
26.9.2022
1. januar 2023 træder der nye forsikringsbetingelser i kraft. De nye forsikringsbetingelser indeholder primært forbedringer og præciseringer, men der er også enkelte skærpelser.
Hvorfor ændres forsikringsbetingelserne?
FG bestræber sig på løbende at justere forsikringsbetingelserne ved visse kritiske sygdomme, så de afspejler den medicinske udvikling, og så det samlede dækningsomfang ligger på et ensartet niveau. Formålet med justeringerne er således, at nye alvorlige sygdomme indføjes, mens sygdomme, der ikke længere er alvorlige, udgår. En sygdom kan fx være mindre alvorlig på grund af nye behandlingsmetoder, eller fordi den er i et forstadie eller i en fredsommelig fase.
FG følger derfor den medicinske udvikling for de dækkede sygdomme og vurderer, om listen over dækkede diagnoser skal tilpasses. Vurderingen sker i samarbejde med FGs lægekonsulenter og Videncenter for Helbred & Forsikring.
Den medicinske udvikling har betydet, at betingelserne for udbetaling ved ”Blodprop i hjertet (hjerteinfarkt)” er skærpet. Hjerteinfarkt er klassificeret i 5 forskellige typer, hvor kun type 1 hjerteinfarkt er forårsaget af en blodprop i hjertets kranspulsårer. Type 2-5 hjerteinfarkt skyldes anden underliggende sygdom, som hjerterytmeforstyrrelser, blodmangel, dårlig vejrtrækning mv. Skærpelsen betyder, at kun forsikrede med alvorlige tilfælde af hjerteinfarkt vil modtage udbetaling.
Under hensyn til den nævnte skærpelse udvides dækningsomfanget for to sygdomme, og en ny sygdom dækkes. Se ”Forsikringsbetingelser ved visse kritiske sygdomme – voksne”.
I forsikringsbetingelser for visse kritiske sygdomme til børn udvides dækningsomfanget med to nye sygdomme; ”Cerebral parese” og ”Svære epilepsi-syndromer”.
Du kan læse nærmere om ændringerne nedenfor.
De væsentligste ændringer er:
Forsikringsbetingelser ved visse kritiske sygdomme – voksne
Bedre dækning
Diagnosen ”Indoperation af ICD-enhed (hjertestøder)” udvides, så der udbetales ved indoperation af ICD-enhed som primær profylakse for tre specifikke alvorlige hjertesygdomme; Sarkoidose med hjerteinvolvering, hypertrofisk kardiomyopati, og langt QT-syndrom. I dag dækkes udelukkende indoperation af ICD-enhed som sekundær profylakse, fx efter et hjertestop.
Diagnosen ”Kronisk hjertesvigt” udvides, så der udbetales uden indoperation af ICD/CRT-enhed for diagnosen; Amyloidose med hjerteinvolvering. I dag dækkes udelukkende kronisk hjertesvigt, hvor der er indopereret ICD/CRT-enhed.
Ny diagnose
Derudover dækkes en ny diagnose; ”Idiopatisk pulmonal arterial hypertension (IPAH1)”, som er en alvorlig lungelidelse, karakteriseret ved højt blodtryk i lungernes blodkar.
Skærpelser
For diagnosen ”Blodprop i hjertet (hjerteinfarkt)” indføres der krav om, at blodproppen skal have medført tab af funktionsdygtigt hjertemuskelvæv, så hjertets pumpefunktion er nedsat til en LVEF på 50 % eller derunder. Et hjerte med normal pumpefunktion har en LVEF på 50-70 %.
På lige fod med de øvrige hjertediagnoser udelukkes muligheden for udbetaling for diagnosen ”Hjerteklapkirurgi”, hvis der tidligere er sket udbetaling for en hjertediagnose.
Forsikringsbetingelser ved visse kritiske sygdomme – børn
Nye diagnoser
Forsikringsbetingelserne udvides med to nye diagnoser ”Cerebral parese” og ”Svære epilepsisyndromer”.
Diagnosen ”Cerebral parese” dækker i sværhedsgraderne GMFCS-niveau III-IV, hvor barnet har svære funktionsnedsættelser og behov for rollator, rullestol mv.
Diagnosen ”Svære epilepsisyndromer” dækker følgende svære epilepsisyndromer, som har en øget eller høj dødelighed i barndommen; Lennox-Gastaut syndrom (LGS), West syndrom (infantile spasmer), Ohtahara syndrom, Dravet syndrom og ondartet myoklon atonisk epilepsi.
Forsikringsbetingelser for Gruppelivsforsikring
Bedre dækning
”Udbetaling af Invalidesum” udvides, så invalidesummen udbetales, hvis forsikrede som følge af livstruende- og uhelbredelig sygdom er i terminalfasen, og ofte er erhvervsevnen i denne fase ophørt. Udvidelsen betyder, at meget syge personer ikke skal have afklaret erhvervsevnen gennem et kommunalt forløb inden invalidesummen udbetales.
Præmiebetaling og præmieopkrævning, når FG opkræver præmie direkte hos forsikrede via Betalingsservice
Tilbagebetaling af præmie
Udbetales invalidesummen, tilbagebetaler FG præmie for den periode, der er betalt ud over erstatningsdatoen. Det samme gør sig gældende for betalt præmie ud over dødsdagen.
Skærpelse
Der opkræves gebyr i forbindelse med betalingspåmindelse, samt hvis forsikrede ikke har en aktiv Betalingsserviceaftale på opkrævningstidspunktet, så opkrævning af præmien sker via indbetalings-kort (FI-kort). Med indførelse af gebyr følger FG praksis i branchen
Forsikringsbetingelser for Fortsættelsesforsikring
Bedre dækning
”Udbetaling af Invalidesum” udvides, så der kan ske udbetaling af invalidesum ved ressourceforløb og førtids- eller seniorpension, hvis gruppelivsaftalen, der berettiger til fortsættelsesforsikring, havde denne udbetalingsbestemmelse.
Derudover udbetales invalidesummen, hvis forsikrede er i terminalfasen, tilsvarende bestemmelsen i ”Forsikringsbetingelser for Gruppelivsforsikring”.
Skærpelse
Der opkræves gebyr svarende til bestemmelsen i ”Forsikringsbetingelser for Gruppelivsforsikring”.
Derudover er der foretaget præciseringer, bl.a. er det præciseret, at fortsættelsesforsikringen bortfalder, hvis forsikrede på grund af præmiefri dækning genindtræder i den gruppelivsaftale, som har givet adgang til fortsættelsesforsikring.
De nye forsikringsbetingelser
Forsikringsbetingelserne gældende fra 1. januar 2023, kan du se her.
Hvis du har spørgsmål til ændringerne, er du velkommen til at kontakte skadeafd@fg.dk.