F­G­'­s­ ­P­e­r­s­o­n­d­a­t­a­p­o­l­i­t­i­k

I FG behandler vi persondata og har derfor vedtaget denne persondatapolitik, der fortæller dig, hvordan vi behandler og beskytter dine persondata.


Vi tager beskyttelse af dine persondata alvorligt

Dataansvar

Vi behandler persondata på vegne af dataansvarlige

FG er databehandler og formidler og administrerer gruppelivsforsikringer på vegne af nedenstående selskaber, som er dataansvarlige for de persondata, vi behandler:

  • Danica Pension, Livsforsikringsaktieselskab
  • Norli Liv og Pension Livsforsikring A/S
  • Sampension Livsforsikring A/S
  • Velliv, Pension & Livsforsikring
  • PensionDanmark
  • NordikLív
  • AkademikerPension
  • SISA

Hvilke selskaber, som er dataansvarlige for de persondata, vi behandler om dig, afhænger af, hvilken gruppelivsaftale du er omfattet af. Du kan henvende dig via kontaktformularen på FG’s hjem­me­si­de, hvis du ønsker at få oplyst, hvem som er dataansvarlig for dine persondata.

Vores behandling af persondata

Vi behandler dine persondata for at administrere din gruppelivsforsikring

Vi behandler og opbevarer dine persondata i forbindelse med nedenstående formål:

  • Behandling af din ansøgning om optagelse i en forsikring
  • Opkrævning af din præmie
  • Behandling af din skadessag
  • Udbetaling af erstatning til dig eller dine pårørende
  • Administration af din forsikring
  • Behandling af dine henvendelser om forsikringen

Vi indhenter og behandler dine persondata baseret på dit samtykke eller andet lovligt grund­lag

Når vi indhenter og behandler dine persondata, sker det altid baseret på dit samtykke eller et andet lov­­ligt grundlag. Et andet lovligt grundlag kan for eksempel være, hvis behandling af dine per­son­da­ta er nød­­vendig for, at FG kan administrere din forsikring eller kan behandle en eventuel ska­des­­­sag for dig.

Vi skal altid bruge dit samtykke, hvis vi for eksempel skal indhente helbredsoplysninger fra et hospi­tal, fra din læge eller lignende.

Når vi beder dig om samtykke til at indhente dine persondata, oplyser vi, hvilke per­son­da­ta vi ønsker at indhente, og til hvilke formål, samt fra hvilke eventuelle tredjeparter vi øn­sker at indhente persondata om dig.

Hvis vi ønsker at anvende allerede indhentede persondata til et andet formål end det oprindelige, op­lyser vi det nye formål og beder om dit samtykke, før vi påbegynder den nye behandling, med min­dre vi har et andet lovligt grundlag for den nye behandling. I givet fald oplyser vi dette.

Når vi behandler persondata om børn, indhenter vi samtykke fra in­de­hav­er/indehavere­ af for­æl­dre­myn­digheden.

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid tilbagekalde det ved at henvende dig til os. Se mere under afsnittet ”Du har ret til at tilbagekalde dit samtykke” senere i persondatapolitikken.

Vi behandler disse typer af persondata om dig

Vi behandler kun de typer persondata om dig, der er nødvendige i forhold til det konkrete formål, og kun i det omfang det er nødvendigt.

For eksempel behandler vi kun helbredsoplysninger i forbindelse med en skadessag, og/eller hvis du afgiver helbredsoplysninger i forbindelse med optagelse i forsikringen.

De typer persondata, vi generelt behandler, afhængig af formålet, fremgår af nedenstående liste.

Almindelige personoplysninger, som

  • Navn
  • Adresse
  • Postnummer
  • Telefonnummer
  • Køn og alder
  • CVR-nummer (hvis du er selvstændig erhvervsdrivende)
  • E-mailadresse
  • Forsikringsoplysninger
  • Betalingsoplysninger

Fortrolige personoplysninger, som

  • CPR-nummer

Følsomme personoplysninger, som

  • Helbredsoplysninger
  • Fagforeningsmæssige tilhørsforhold

Derudover kan der være yderligere persondata, vi behandler, fordi de er nødvendige for at opfylde en specifik kontrakt, behandle en konkret skadessag, eller opfylde en retlig forpligtelse.

Vi sikrer, at dine persondata er opdaterede

Vi sikrer, at de persondata, vi behandler om dig, ikke er urigtige eller vildledende, og sørger løb­en­de for at opdatere dem. For at sikre kvaliteten af dine persondata har vi vedtaget interne regler og fast­lagt procedurer for kontrol og opdatering af dine persondata.

Da kvaliteten af vores service over for dig er afhængig af, at dine persondata er korrekte og op­dat­e­re­­de, beder vi dig om at informere os om relevante ændringer i dine persondata.

Du kan meddele os dine ændringer via kontaktformularen på FGs hjem­me­si­de, hvor dine per­son­da­ta bliver sendt til FG via en sikker forbindelse.

Vi videregiver kun dine persondata baseret på dit samtykke eller andet lovligt grundlag

Vi videregiver som udgangspunkt kun dine persondata med dit ud­tryk­ke­lige samtykke. I forbindelse med afgivelsen af dit samtykke får du samtidig oplyst, hvem vi kan videregive dine persondata til. Du vil altid få oplyst, hvem vi har videregivet dine persondata til.

Vi kan dog i henhold til lovgivningen være forpligtiget til at videregive oplysninger til offentlige myn­dig­heder, for eksempel skattemyndigheden.

Vi behandler kun dine persondata, så længe der er gyldigt formål

Vi er meget opmærksomme på, at dine persondata ikke behandles i længere tid, end det er nødvendigt for det fastsatte formål med behandlingen.

Når formålet med behandlingen ikke længere er til stede, sletter vi dine persondata med mindre lo­ven kræver, at vi opbevarer dem indtil en nærmere bestemt forældelsesfrist udløber, hvorefter de vil blive slettet. Det betyder, at dine persondata slettes senest 10 år efter ophør af for­sik­rings­for­holdet. Dog kan der være særlige omstændigheder der gør, at vi behandler dine persondata ud over 10 år.

Vi beskytter dine persondata

Vi beskytter dine persondata, mens vi behandler dem, og har vedtaget interne retningslinjer for da­ta­beskyttelse, som indeholder instrukser og foranstaltninger, der beskytter dine persondata mod u­au­toriseret adgang, ændring og sletning.

Vi har i den forbindelse fastlagt procedurer for tildeling af adgangsrettigheder til de af FG’s med­ar­bej­dere, der be­hand­ler persondata, og vi kontrollerer medarbejdernes faktiske adgang gennem log­ning og tilsyn. Derudover er alle FG’s medarbejdere pålagt tavshedspligt om dine persondata.

Vi beskytter ligeledes fortroligheden af dine persondata ved hjælp af kryptering, og for at undgå tab af persondata tager vi løbende backup.

Vi har udpeget en databeskyttelsesrådgiver

Vi har udpeget en databeskyttelsesrådgiver, som er med til at sikre, at FG overholder praksis for god databeskyttelse.

FG’s databeskyttelsesrådgiver kan kontaktes via e-mailadressen dpo@fg.dk eller via vores kon­takt­formular, hvor din henvendelse sendes via en sikker forbindelse.

Databeskyttelsesrådgiveren tilstræber, at besvare henvendelser hurtigst muligt.

Dine rettigheder

Du har ret til at få oplyst, hvis dine persondata ikke er indsamlet hos dig

Du har til enhver tid ret til at få oplyst, hvis vi indhenter persondata om dig hos andre end dig selv. FG vil til enhver tid oplyse dig, hvem vi indhenter persondata fra samt formålet med indhentning af persondata.

Du har ret til at få oplyst hvilke persondata vi behandler om dig

Du har til enhver tid ret til på anmodning at få oplyst, hvilke persondata vi behandler om dig, hvor de stammer fra, og hvad FG anvender dine persondata til. Du kan også få oplyst, hvor længe vi op­be­varer dine persondata, og hvem der modtager persondata om dig i det omfang, vi videregiver dine persondata.

Indsigtsretten kan dog være begrænset af hensyn til andre personers privatlivsbeskyttelse.

Du har ret til at få unøjagtige persondata rettet

Du har til enhver tid ret til på anmodning at få rettet de persondata, vi behandler om dig, hvis de er unøjagtige. Vi vil da bede dig om at henvende dig til os og oplyse, hvori unøjagtighederne består, og hvordan de kan rettes.

Vi underretter dig og eventuelle tredjeparter, som dine persondata er videregivet til, om enhver ret­tel­se af dine persondata.

Du har ret til at tilbagekalde dit samtykke

Du har til enhver tid ret til at tilbagekalde dit samtykke. Tilbagekaldelsen af dit samtykke vil som ud­gangs­punkt medføre, at den behandling af oplysninger du tidligere har givet dit samtykke til, vil bli­ve stoppet, med mindre der forligger et andet lovligt grundlag for behandlingen. Hvis det er til­fæl­det, vi vil naturligvis oplyse dig om dette. Tilbagekaldelsen af samtykket berører ikke lovligheden af den behandling, der er baseret på dit samtykke inden tilbagekaldelsen.

Du kan tilbagekalde dit samtykke ved at skrive til FG via kontaktformularen. Du skal oplyse, at du ønsker at tilbagetrække dit samtykke, som du har givet i forbindelse med behandling af din sag. Vær opmærksom på, at samtykket kun gælder i et 1 år fra datoen for din underskrift på sam­tyk­ke­er­klæringen.

Du har ret til at få persondata slettet, når formålet med at behandle dem ophører

Hvis du tilbagekalder dit samtykke, og der ikke forligger et andet lovligt grundlag for behandlingen har du ret til at få slettet dine persondata, med mindre loven kræver, at vi opbevarer dem indtil en nærmere bestemt forældelsesfrist udløber, hvorefter vi da sletter dem.

Hvis du mener, at dine persondata ikke længere er nødvendige i forhold til det formål, som vi ind­hen­tede dem til, kan du ligeledes bede om at få dem slettet.

Når du henvender dig med en anmodning om at få slettet dine persondata, undersøger vi, om beting­elserne er opfyldt, og gennemfører i så fald sletningen så hurtigt som muligt inden for lov­giv­ning­ens rammer. Vi underretter dig og eventuelle tredjeparter, som dine persondata er videregivet til, om enhver sletning af dine persondata.

Du har ret til at få tilsendt dine persondata i et portabelt format

De persondata som du giver til os digitalt, og som bliver behandlet automatisk, f.eks. elektroniske helbreds­er­klæ­ringer, har du ret til at få tilsendt i et portabelt da­taformat. Forsendelsen kan ske enten til dig selv eller en dataansvarlig, som du har udpeget.

Du har ret til at gøre indsigelse mod vores behandling af dine persondata

Du har ret til at gøre indsigelse mod vores behandling af dine persondata. Hvis din indsigelse er be­­ret­tig­et, sørger vi for at ophøre med behandlingen af dine persondata.

Du har ret til begrænsning af behandling af dine persondata

Du har til enhver tid ret til på anmodning at bede om begrænsning af behandling af dine per­son­da­ta. I visse tilfælde har du ret til at opnå begrænsning i behandling af dine persondata, således at dine persondata ikke kan behandles på anden måde end ved opbevaring.

Når du henvender dig med en anmodning om at få begrænset behandlingen af dine persondata, undersøger vi om betingelserne er opfyldt, og begrænser i så fald behandlingen.

Vi underretter dig og eventuelle tredjeparter, som dine persondata er videregivet til, om enhver begrænsning af behandlingen af dine persondata.

Du kan anvende vores kontaktformular, hvis du vil gøre brug af dine rettigheder

Hvis du ønsker at gøre brug af dine rettigheder, anbefaler vi, at du retter henvendelse til os via kontaktformularen på FG’s hjemmeside, hvor din henvendelse sendes via en sikker forbindelse. Du har dog altid mu­lig­hed for at kontakte os via vores øvrige kontaktoplysninger nedenfor, hvis du ønsker det.

Forenede Gruppeliv

Krumtappen 4, 1. sal

2500 Valby

Telefonnr.: 39 16 78 00

Hjemmeside: www.fg.dk

Kontaktformular: Kontaktformular

Kan din henvendelse ikke besvares inden en måned, får du oplyst, hvad årsagen til det er, og hvornår du kan forvente at få et svar.

Du har ret til at klage til Datatilsynet

Hvis du ønsker at klage over vores behandling af dine personoplysninger, bør du i før­ste omgang rette henvendelse direkte til os. Du har dog altid mu­lig­hed for at klage til Datatilsynet, som er tilsynsmyndigheden på området.

Du finder Datatilsynets kontaktoplysninger på www.datatilsynet.dk

Persondatapolitikken er senest opdateret 2. juli 2024.