Erhverv får ny chef

Med virkning fra 1. september får FGs afdeling for Erhverv ny chef. Anne-Mette Worch bliver ny Kundechef og advokat.

Tanja Gorm stopper efter eget ønske som Kundechef, men bliver i Erhverv som Specialist og Senior Key Account Manager.

Anne-Mette kommer med betydelige ledererfaringer fra chefstillinger i livsforsikrings- og pensionsbranchen, herunder Danica Pension, Velliv samt AP Pension, og har derudover væsentlige juridiske kompetencer.

Adm. direktør Niels Neergaard ser frem til at fortsætte med Anne-Mette som en dygtig og erfaren leder og Tanja som en særdeles kompetent specialist.

De skal sammen med FGs øvrige stærke hold i Erhverv videreføre driften på et højt niveau og fortsætte udviklingen af nye services til gavn for kunderne.  

;